Lidt om vores historie.

..og det er Den Rare Vognmand et strålende eksempel på.

Langt hen ad vejen så det ellers ud til, at Jens Fjellerup skulle bryde familiens stolte vognmandstradition og blive slagter i stedet. Men mulighederne og markedet lod ham ikke slippe, og i oktober 1998 startede han alligevel som selvkørende vognmand.
– A man’s got to do what a man’s got to do.

I løbet af disse godt ti år er Den Rare gået fra en opstarts fase baseret på indlejning frem til en forretning baseret på 95% egne kunder. Og dette passer os særdeles godt, da det således er meget nemmere at opbygge et tæt og frugtbart samarbejde. Men det er stadig fint at give en hjælpende hånd rundt omkring i branchen, hvor der er brug for det.

Hos os går professionalisme i spænd med miljøet. Som kunde hos Den Rare kan du være tryg ved, at der bliver taget vare på din opgave såvel som samfundet. Allerede i 2004 investerede vi i en bil med partikelfilter, og i dag er alle vore vogne miljøvenlige.
En pletfri arbejdstilsynsrapport er hverdagskost.
Men også det nære miljø har vores naturlige fokus. Vi ved, at den enkelte chauffør har sit hjerte og bagland med, når han udfører et godt job. Så navnene du kan læse på lastbilernes vindskærme hædrer hans børn – og dermed den næste vognmandsgeneration.